Velkommen til en tur gennem det danske landbrugsland.
- 256 sider
- Format 20 cm * 25 cm
- Ca. 500 fotos
- Masser af interessant viden
- Følg afgrøderne måned for måned
- Mød landmændene
Følg landbrugslandet året rundt
Landbrugslandets farver og planterne ændrer sig måned for måned. Måske kender du rapsen, når den blomstrer gult i maj. Men hvordan ser den ud i det tidlige forår, og når den er høstklar? I bogen kan du se, hvordan landbrugsafgrøderne ser ud året rundt. Du kan se smukke nærbilleder af boghvede og olieræddike i blomst og høstklar maltbyg, som skal blive til øl eller whisky.
Du ser billeder af årets gang for landmanden, og de arbejdsopgaver han skal udføre. Hvornår skal gyllen køres ud, hvornår sår han majs, hvornår høster han, og hvornår holder han fri fra markarbejdet? Du finder også fotos af drilsk ukrudt, nye bælgfrugter, gode tiltag for biodiversiteten, lavbundsjorde og får forklaret, hvorfor en del landmænd ikke længere pløjer deres jord.
Mange typer bedrifter er med
Du får sat ord på det, dit blik kan falde på, når du bevæger i landbrugslandet. På det traditionelle og det nye landbrug med flere plantebaserede fødevarer. På den store mangfoldighed af produktioner på både store og små bedrifter. På planterne, markmaskinerne, staldbygningerne, dyrene på markerne og siloerne. På det konventionelle, det økologiske og skovlandbruget. På de afgrøder der ender hos husdyrene, dem vi bruger i køkkenet eller til noget helt andet. Du kan også blive klogere på får, hest og frilandsgrise på markerne. Og på stalde, jordtyper, gylle, kalk, markrobotter og meget andet.
Bogen skal gøre det sjovt at snakke om det, familien ser på bilturen. Eller fra toget, bussen, cyklen, motorcyklen, hesteryggen eller vandrestøvlerne.
Her ses udklip fra bogen.
—
For første gang fortæller en guidebog, hvad der sker ude i det danske landbrugsland, måned for måned. Der findes masser af guidebøger, men ikke til landbrugslandet, så en bog som »Landbruget set fra bilruden« har været længe savnet.
Århus Stiftstidende (Ritzau)
Det er virkelig en spændende bog, som både er velskrevet og flot, flot sat op, så man kan ikke lade være med at ville læse mere, vende det næste blad for at se, hvad der nu kommer af smukke billeder. Du er en fantastisk formidler.
Forlagschef Lene Overgaard Bruun, SEGES Forlag (Tale ved bogreception)
Det er en flot og informativ bog om alt det, man kan se der sker på markerne og landbrugene fra bilruden hele året rundt. Bogen er lavet i et lækkert design, meget let at læse og forstå og kan helt bestemt anbefales👍
Anmeldelse af Lone Andersen, viceformand hos Landbrug og Fødevarer
Meget interessant og oplysende bog, som i et godt sprog og et forbilledligt layout fører læserne rundt i det landbrugsland, der for ikke så mange år siden var kendt af de fleste, men nu er fremmed for mange
Uddrag af lektørudtalelse