15. marts 2024.
Jeg har brændt for ideen om at skrive en bog om landbruget til ikke-landmænd, siden den kom til mig. Og godt for det, for jeg har haft brug for masser af brændstof.
Jeg har nu arbejdet på projektet i over i år. Først fik jeg lavet en god synops for bogen – i korte og mere uddybende udgaver. Jeg løb forlagene på dørene. De syntes, ideen var sympatisk, men de troede ikke på, at emnet kunne sælge. De ville tro mere på en bog om avocadoer, sagde et af dem.
Svært at få støtte
Jeg søgte fonde om økonomisk støtte. Flere fonde syntes godt om ideen, men manglede penge i kassen efter aktiemarkedets kollaps.
Så jeg gik i gang. Uden aftale med et forlag og for egen regning. Jeg har ikke spurgt landbrugets organisationer om støtte. Det skulle være min bog og mig, der bestemte indholdet.
Der var dage, hvor det føltes meget mærkeligt. Men jeg havde fra starten troet så meget på ideen, at jeg var gået i gang med projektet. Jeg havde besøgt landmænd, så jeg ville ikke afblæse det hele. Jeg besluttede at udgive bogen fra eget forlag og fortsat presse på for at få fondsstøtte. Det lykkedes at få projektmidler til den sidste del af projektet, og det betyder meget for mig. Det føles som en dejlig hånd i ryggen, at der er et par fonde, som tror på ideen.
Måned for måned
Jeg har med kameraet som fast følgesvend kørt rundt i landet i det forløbne år. Jeg har besøgt landmænd med alle mulige produktioner. Konventionelle, økologiske, skovlandbrugere, vinavlere og mange andre. Fokus er på det, læseren kan se fra vejen. Jeg skal hele tiden være på dupperne for at få billeder af det relevante. Er kartoflerne afblomstret eller gødningen spredt, vil jeg først kunne få billederne i kassen om et år. Eller låne mig frem.
Vækstsæsonen var hektisk med mange ture rundt i landet. Hen over vinteren er der ikke så mange aktiviteter at følge. Dejligt med tid til at samle det hele til en bog.