I selskab med Leif Davidsen

10 august 2024

Jeg elsker, når der tikker en ordre ind i min webshop fra en person, som jeg slet ikke kender. Især når jeg kan se på adressen, at personen bor i en by. Jeg bliver glad – nærmest benovet – over, at den person gerne vil købe min bog. At hun på en eller anden måde er blevet opmærksom på den, og synes det giver mening for hende at købe den.

God lektørudtalelse

Jeg er også meget glad for, at hovedbiblioteker i de fleste danske kommuner har valgt at købe bogen, efter der udkom en fin lektørudtalelse:

”Meget interessant og oplysende bog, som i et godt sprog og et forbilledligt layout fører læserne rundt i det landbrugsland, der for ikke så mange år siden…”
Uddrag af lektørudtalelse (jeg må kun citere 10 %)

Venter på pressemeddelelser

Men jeg svømmer ikke i anmeldelser. Jeg har ellers sendt pressemateriale og i nogle tilfælde bøger ud til mange medier. Det er mit indtryk, at en del har bragt pressemeddelelser, men jeg venter fortsat på at få en rigtig anmeldelse. Jeg håber den kommer snart, for jeg kan godt bruge den til at skabe opmærksomhed på bogen.

På Hadsten Bibliotek er Landbruget set fra bilruden kommer i selskab med Leif Davidsen.