Handelsbetingelserne gælder for køb af bøger hos:
Bodil Pedersen Kommunikation | CVR-nr. 21062170 | Lyngåvej 67B, 8370 Hadsten | Bodil@bodilpedersen.dk | Etableringsår: 2022
Betaling
Betaling kan ske ved brug af MobilePay eller overførsel til bankkonto. Prisen er i DKK inkl. moms.
Levering og forsendelse
Den normale leveringstid er på 1- 5 hverdage. Vi leverer bøger til adresser i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland. DAO leverer pakken på din adresse. Der er fast forsendelsesgebyr på kr. 39,00.
Fortrydelse af køb
Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage fra bestillingsdatoen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Du fortryder ved at give os klar besked om, at du fortryder. Du kan sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder til Bodil@bodilpedersen.dk. Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du har fortrudt købet af en bog, skal du sende den retur til Bodil Pedersen Kommunikation, Lyngåvej 67B, 8370 Hadsten uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling. Du skal selv betale for returnering af varen.
Vi tilbagebetaler beløbet, når vi har modtaget bogen. Oplys dit registrerings- og kontonummer, som vi skal indsætte tilbagebetalingen på.
Du skal sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for bogen, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Reklamation
Ved køb af bøger gælder købelovens regler. Du har 2 års reklamationsret, hvis bogen er beskadiget. Så sender vi dig en ny bog. Almindelig slitage eller skader er ikke en mangel. Opdager du en mangel, skal du reklamere til os inden rimelig tid. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Gem derfor din kvittering.
Vil du klage til os over en mangel, beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Send bogen retur forsvarligt emballeret.
Klagemuligheder
Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder: En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.